Borregaard I

Foto: Caroline Bittencourt

Just Do It! - en undersøgelse af musikerens brug af kropslig performativitet

I de seneste 10-15 år er der sket en opblomstring af komponister, der sammenblander elementer fra dans, teater, film, billedkunst, installationskunst, litteratur, opera og stand-up til værker, der kun vanskeligt lader sig definere af de gængse stilrubrikker.

Ofte aktiveres musikerens krop på mangfoldige måder gennem bevægelse, dans, berøring, tekstfremsigelse, sang, råb og andre lyde, som et autonomt udtryksmiddel løsrevet fra musikerens egentlige instrument (herefter betegnet som ”kropslig performativitet”). Den irske komponist Jennifer Walshe har med et essay fra 2016 givet denne nye tværæstetiske strømning betegnelsen, ”The New Discipline”.

New Discipline

New Discipline er i udgangspunktet hverken en genre eller stil, men en samlebetegnelse for den moderne måde at arbejde frit på tværs af udtryksmidler og sceniske fagområder. Termen er meget åben og inkluderende og dækker over vidt forskellige værker, hvad angår såvel æstetik som teknik og udtryksmidler. Åbenheden er på ene side positiv og befordrende for en stærk kreativitet og eksperimenterende tilgang til værkbegreb og koncertform, men på den anden side indeholder den faren for sænkede kvalitetskrav: Når alle udtryksformer bringes i spil i ét og samme værk, udviskes den specialisering og ekspertise hos den udøvende kunstner, som ellers findes i de enkelte genrer og fagområder.

En blændende virtuos musiker kan ikke nødvendigvis umiddelbart fremsige tekst meningsfuldt eller bevæge sig på scenen med overbevisning. Kropslig performativitet må derfor anses som et nyt instrument, musikeren skal lære at beherske, og hvortil der må stilles samme krav om præcision, nuancerigdom, finesse, virtuositet og udtryk, som det er tilfældet ved brugen af almindelige instrumenter i mere traditionelle musikværker.

Forskningsspørsmål

Med projektet ”Just Do It!” ønskes derfor at skabe nye værker for og med akkordeon, der udforsker og udvikler musikerens brug af kropslig performativitet. Gennem udvikling, indstudering og opførelse af fire soloværker samt et værk for ensemble og akkordeonsolist, løbende refleksion over processen med inddragelse af teoretisk og praktisk erfaring fra andre kropsperformative kunstarter samt kritik/instruktion fra fagspecialister i scenekunst søger ”Just Do It!” at besvare følgene spørgsmål:

  • hvad er muligt i brugen af musikerens krop, og er der grænser, som ikke skal overskrides?
  • kan man stille samme krav om præcision, nuancerigdom, finesse, virtuositet og udtryk i kropslig performativitet, som der i klassisk musik stilles til brugen af almindelige instrumenter - og hvordan formuleres og honoreres disse krav med afsæt i en klassisk musiktradition?

Prosjektleder

imported-image

Andreas Borregaard

Stipendiat og lærer

Akkordeon



Sist oppdatert: 10. august 2018